
Om Forskelsfeltet
Forskelsfeltet er en anderledes cykeltur på hjul af Grøn Koncert. Vi samler ind til Muskelsvindfonden, og indsamlingen går til forskning i muskelsvind og ALS.
Hvad er Forskelsfeltet?
Forskelsfeltet er Muskelsvindfondens cykelhold, som cykler på hjul af Grøn Koncert fra koncertby til koncertby.
Forskelsfeltet består af 100 ryttere, der i uge 29 og 30 sadler op og træder i pedalerne for Muskelsvindfonden, når de cykler på hjul af Grøn Koncert, samtidig med at de samler ind til forskning i muskelsvind og ALS.
I 2025 indsamlede Forskelsfeltet 500.000 kr. til Muskelsvindfondens forskningsprogram.


Sådan samler vi ind til Muskelsvindfonden
Forskelsfeltet er mere end en cykeltur. Alle deltagere samler ind til Muskelsvindfonden og får deres egen personlige indsamlingsside, hvor venner, familie og netværk kan støtte. Indsamlingen går direkte til forskning i muskelsvind og ALS.

Indsamlingen går til forskning i muskelsvind og ALS
Rytternes indsamlinger støtter Muskelsvindfondens forskningsprogram, som hviler på fire områder:
1. Behandling og grundforskning
Vi ønsker at styrke og tilskynde, at behandlingsmulighederne hele tiden forbedres med henblik på at skabe et liv med muskelsvind eller ALS med så få symptomer som muligt.
2. Livskvalitet og rehabilitering
Vi vil styrke forskning i et bedre liv med muskelsvind eller ALS, så rehabilitering af mennesker med muskelsvind og ALS er med til at skabe størst mulig livskvalitet.
3. Kompetence- og talentudvikling
Vi tager medansvar for, at det faglige miljø inden for muskelsvindområdet og ALS tiltrækker og udvikler de bedste hjerner og største talenter.
4. Internationalt samarbejde
Vi ønsker at øge og dele vores viden om muskelsvind og ALS gennem at styrke forudsætningerne for et optimalt samarbejde nationalt såvel som internationalt samt sikre, at vi i Danmark indhenter den bedst mulige dokumentation om effekten af behandlinger, udvikling af livskvalitet og sygdomsudvikling.



