Gå til indhold

16.-19. juli 2026

Tur 1: Tårnby til Aalborg

Forskelsfeltet kører på tværs af Danmark på hjul af Grøn Koncert. Fra torsdag d. 16. - søndag d. 19. juli cykler vi fra Tårnby på Amager til Aalborg.

_DSC9691

16. - 19. juli

Torsdag

Tårnby – Korsør, ca. 135 km

Fra kyst til kyst! En oplagt overskrift for dagens tur, for vi starter under Grøn på bredden af Øresund og slutter på Musholm, Muskelsvindfondens feriecenter, på bredden af Storebælt. Undervejs har vi selvfølgelig krydset Sjælland, og turen er godt i gang.

Fredag

Nyborg – Kolding, ca. 125 km

Endnu en ø skal krydses i dag, men inden vi ruller over Fyn bliver vi kørt over Storebælt i bus. Fra Nyborg går det videre på to hjul østover, syd om Odense, og gennem naturskønt landskab frem mod Middelfart og Lillebæltsbroen, som bringer os til Jylland og de sidste kilometer frem til Kolding og festpladsen, hvor vi skal opleve Grøn.

Lørdag

Kolding – Aarhus, ca. 130 km

Så går det mod nord. Fjordlandskabet fra Kolding op over Vejle og Horsens er en lækkerbisken for racercyklister, og det hele bliver bogstavelig talt toppet, når vi passerer øst om Søhøjlandet, inden vi ankommer Århus og feststemningen på Grøn.

Søndag

Aarhus – Aalborg, ca. 135 km

Kongeetapen afslutter 1. runde: dagens rute fra Århus til Aalborg er turens længste. Første pejlemærke er Randers, og herfra går det videre op mod Mariager Fjord, inden vi nærmer os Aalborg og Limfjorden, som bliver sidste krydsning, inden vi runder fire dages dejlige cykelop-levelser af med endnu en god gang musik på Grøn – 
og så er det tid til at sige på gensyn til cykelvennerne, inden turen går hjemad.

Inkluderet

En fire-dages cykeltur på i alt ca. 525 km (16.-19. juli, Tårnby – Aalborg) med festligt besøg på Grøn koncertpladsen hver dag – entré er inkluderet. Turen cykles på racercykler

Vi sørger for alt det praktiske:

  • Hotel
  • Fuldpension 
(ekskl. drikkevarer til aftensmaden)
  • Bagagetransport
  • Følgebil
  • Holdledere
  • Transport over Storebælt
  • 2 flotte ‘Team Forskelsfeltet’-cykeljerseys
    (du medbringer selv sorte cykelshorts)
  • Rejsegarantifond
Mennesker, der cykler på hjul af Grøn

Mød vores frivillige på Grøn Koncert

FAQ

Få svar på dine spørgsmål om Forskelsfeltet.